Velkommen til en stor og rummelig lejlighed i attraktive Skalborg – med egen terrasse og have.
Lejligheden byder på en praktisk fordelingsentré med god plads til overtøj og sko. Herfra er der direkte adgang til alle boligens rum, som består af et ekstra værelse, et stort soveværelse, et funktionelt badeværelse med kombimaskine samt en rummelig stue med direkte udgang til boligens store, private terrasse og have.
Det ekstra værelse har en god størrelse og giver mange anvendelsesmuligheder – eksempelvis som børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor.
Køkkenet er rummeligt og indrettet med plads til spiseområde. Det fremstår nyistandsat i lyst og indbydende inventar og er fuldt udstyret med opvaskemaskine, ovn, kogeplade og køleskab.
Soveværelset er stort og indrettet med indbyggede skabe samt en flot udsigt over de grønne fællesarealer.
Stuen er lys og indbydende med god plads til både opholds- og spiseafdeling. Herfra er der direkte adgang til en stor, sydvendt terrasse med tilhørende privat have – et oplagt sted at nyde solen, udelivet og rolige stunder i grønne omgivelser.
Lejligheden har flotte, lakerede trægulve samt hvidmalede vægge og lofter, hvilket giver et lyst og moderne udtryk.
Beliggenheden i Skalborg giver nem adgang til både Aalborg City Syd med bl.a. Aalborg Storcenter samt Aalborg midtby og det pulserende byliv. Derudover er der hurtig adgang til motorvejen i både nord- og sydgående retning.
Til ejendommen hører store, grønne fællesarealer med græs, træer og beplantning samt adgang til legeplads og boldbaner. Der er desuden kort afstand til institutioner, skoler og idrætsfaciliteter.
En lejlighed med det hele – god plads, egen sydvendt terrasse og have, grønne omgivelser og fri parkering, samtidig med at alt er inden for kort afstand.
Husdyr kan tillades efter nærmere aftale med udlejer.
Velkommen til fantastiske og lyse, Rosengården, i den sydvestlige del af Aalborg!
LIGE HER finder du en fantastisk kombination af boliger - både renoveret, moderniseret, men også charmerende og velholdte, ældre boliger. Fælles for alle boligerne i Rosengården er kvadratmeterne - her får man altså mange kvadratmeter til en skarp...
Få mere info om boligens område og flere andre boliger i samme område her
