27 lejligheder

Carl Nielsens Vej (FrejlevHøj)

Velkommen til Frejlev Høj på Carl Nielsens Vej i Frejlev beliggende højt i Frejlev med flot udsigt og i naturskønne omgivelser.

Her befinder du dig på toppen af Frejlev med en fabelagtig udsigt ud over både Frejlevs mange nybyggede boliger, men også ud over de mange flotte marker og øvrige grønne arealer. Området har i de seneste år gennemgået en enorm og flot udvikling med mange skønne boliger til følge. Det har resulteret i en hel ny bydel med mange tilflyttere, hvilket har skabt helt nyt liv og atmosfære i Frejlev og har været medvirkende til at skabe en fantastisk forstad til Aalborg. Der er kort afstand til både Nibe, men også til både Aalborgs midtby og Aalborgs City Syd med fantastiske shopping- og handle muligheder.

Området egner sig godt til alle aldersgrupper med nem adgang til både busforbindelser, handlemuligheder, Frejlev Skole, Frejlev Hallen og mange daginstitutioner.

Frejlev Høj er som byggeri yderst tidssvarende og moderne og rummer boliger med varierende størrelse, men alle med åbne og praktiske planløsninger med udgangspunkt i tidens byggetrends. Byggeriet rummer både 3 – og 4 – værelses boliger i størrelser fra 63 kvm til 112 kvm. Boligerne er fordelt på henholdsvis stueetage og 1. sal. På 1. sal hører der lækre altaner til boligerne, mens boligerne i stueetagen har skønne terrasser. Der er bygget med lyse, imødekomne og moderne materialer blandt andet i form af lyse lofter og lyse vægge samt lyse og tidssvarende køkkener. Der følger fuld hvidevarepakke med til alle boliger herunder blandt andet vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.

Alle boliger har genvex anlæg, der sikrer godt og allergivenligt indeklima året rundt.

Der hører depotrum og p-plads med til alle boliger, og udvalgte boliger har desuden egen carport.

Byggeriet er ydermere ældre – og handicap venligt, idet der er nem adgang til boligerne i stueetagen og lift til boligerne på 1. sal.

Frejlev Høj har sandt at sige det hele og egner sig til alle, hvilket gør området og byggeriet yderst attraktivt – en vaskeægte perle, der på alle måder skal opleves og mærkes helt tæt på.

Ledige boliger i dette område

chevron-downchevron-leftchevron-right