Velkommen til Gug beliggende tæt på Aalborg centrum.
Her befinder du dig i et stille og hyggeligt område helt tæt på skoler, børnehaver, dagplejer og vuggestuer samt supermarkeder mm. Alt sammen inden for gå- og cykelafstand.
Der er ligeledes kort afstand til både Aalborg City Syd, motorvej, men også til Aalborg centrum.
Der er et større parkeringsareal tilhørende lejligheden, hvilket sikrer nem adgang til parkering alle døgnets timer, og parkering er naturligvis gratis for både lejer og lejers gæster.
Til området hører også grønne og rolige udearealer, og der er nem adgang til legeplads og boldbane, der giver rig mulighed for at udfolde sig udendørs for både børn og voksne.
Området har en yderst veludviklet infrastruktur med rigtig mange busruter, der skaber nem adgang til byens øvrige områder.
Lejligheden på Beatesmindevej er en stor 3 værelses lejlighed, der netop er blevet stilfuldt renoveret fra A - Z, og der er kælet for detaljerne, ligesom der er kun er brugt kvalitetsmaterialer hele vejen rundt i lejligheden. Lejligheden består af entré, køkken, badeværelse, stue og derudover to separate rum.
Der er lyse lofter, hvidmalede vægge med filt og lyst inventar overalt i boligen. Der er flotte trægulve i alle rum bortset fra køkken og badeværelse, der er belagt med smukke, store klinker. Badeværelset har en stor bruseniche, og der medfølger naturligvis både opvaskemaskine og vaskemaskine.
Lejligheden har ydermere en stor, ugeneret altan, hvorfra man kan nyde uhørt mange timers sol, ligesom man kan nyde udsigten ud over grønne arealer.
Der hører selvfølgelig også et stort depotrum med til lejligheden.
Velkommen til et fantastisk nyt område i udkanten af Aalborg centrum, men med hurtig adgang til natur, handlemuligheder, institutioner, svømmehal, universitetet, sygehuset mm. I dette område kan man vel godt tillade sig at sige, at man får nem adgang til alt, hvad Aalborg kan tilbyde!