Praktikant - udlejning

Praktikant - udlejning

Ejendomsservice- og boligudlejning.

-------------------------------------------------------------------------------------

Om jobbet:

Er du interesseret i administrativt arbejde med varierende opgaver, men med særligt fokus på boligudlejning?

Så kunne denne praktikstilling være den perfekte mulighed for dig til at anvende dine kvalifikationer og din ekspertise samt din uddannelse.

Vi søger en ny administrativ praktikant til vores udlejningsteam. Din hovedopgave vil bestå af en spændende blanding af administrative opgaver både internt i virksomheden, men også eksternt via fremvisninger og herunder mødet med boligsøgende.

Du vil arbejde tæt sammen med 1-2 kolleger med stor erfaring inden for virksomhedens udlejningsopgaver. Teamet samarbejder på tværs af fagligheder i den daglige opgaveløsning og arbejder ligeledes tæt sammen med vores administrative team.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Telefonbetjening i hverdage kl. 8:00-16:00.
  • Administration af fælles e-mailpostkasse.
  • Booke tider til fremvisninger.
  • Afholde fremvisninger.
  • Deltagelse i diverse SoMe arbejde via boligopslag.

Arbejdsstedet vil være fra vores kontor i Aalborg centrum.

Din profil:

For at blive overvejet til stillingen forventer vi, at du netop nu gennemgår en uddannelse med speciale inden for ejendomsområdet evt. på UCN eller lignende.

Udover dette forventer vi rent fagligt at du:

  • Finder glæde og interesse i administrativt arbejde og har en serviceorienteret tilgang til dagligdagens opgaver.
  • Har evnen til at prioritere opgaver i en travl hverdag.
  • Er dygtig og erfaren i brugen af teknologiske løsninger.
  • Har erfaring med at arbejde med opgaveløsning via telefon og e-mail.

Ydermere forventer vi rent personligt at du:

  • Er uhøjtidelig, initiativrig, handlekraftig og nysgerrig.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage positivt til teamet.
  • Er fleksibel og pålidelig.
  • At du har lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor man kender sine kollegaer godt.
  • At du har lyst og overskud til at være en del af et team, hvor humor fylder meget.
  • At du er god til at tale med boligsøgende og nuværende lejere samt boligsøgende.

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde en arbejdsplads i det administrative team, hvor der er særligt fokus på opgaveløsning og korrekthed. Vi tilbyder faglig sparring og tæt samarbejde med kollegaer og relevante parter.

Herudover får du:

  • Engagerede og passionerede kolleger.
  • Gode muligheder for at påvirke arbejdsopgaver og planlægning af arbejdsdagen.
  • Opmærksomhed på god Work-Life balance.
  • Fleksibilitet i arbejdet.
  • En social arbejdsplads med gode og nære relationer.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil vide mere om praktikstillingen kan du kontakte Stefan Kaptain på sbk@stekabolig.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Ikke fastlagt.

Opstart: 1/8-2024 og 2/1-2025.

Samtaler: Afholdes løbende frem til at rette person er fundet.

Se vores ledige boliger her

Indsend ansøgning

Udfyld nedenstående kontaktformular med relevante oplysninger, hvorefter vi vil kontakte dig snarest muligt.
Job
Dette opslag er ikke længere tilgængeligt.

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på sbk@stekabolig.dk

Se ledige stillinger hos SteKa Bolig
chevron-down